Dag 11

Philadelphia, Pennsylvania, 10.07.2022

I dag tog jeg bilen ud til først Philadelphias zoologiske have og derefter videre til kunstmuseet. Her brugte jeg det turpas, som jeg har fået gennem rejseselskabet. Endnu engang kunne man sagtens bruge timevis begge steder og kan klart anbefale de to steder. Det seje med den zoologiske have er at nogle af dyrene går i tunneller over gangene, hvor gæsterne går. Nogle har aberne adgang til og andre er det tigre, der vandrer rundt over en, hvilket er lidt vildt og skræmmende på samme tid.

Philadelphias kunstmuseum er også et besøg værd, de havde en del europæisk kunst så som Picasso, Degas, Matisse, Monet og mange andre af de berømte, men der var også en del moderne og alternativ kunst, hvis det er noget der har interesse. Museet er stort og igen kan man sagtens bruge

adskillige timer derinde. Dog kan man blive snydt, hvis man selv er kørende og skal parkere. Selvom folkene inde på museet sagde at det kunne ske, er det lidt træls at skulle af med 34 dollars i stedet for 15.

Efter en tur omkring hotellet, gik jeg en lille tur ud i byen. Vejret har virkelig været godt de sidste par dage og især varmt. Oppe ved City Hall var der stillet et høstmarked op, hvor der var diverse boder, hvor man kunne købe alt fra forfriskninger til lys, tøj og andet spændende. Der var også en halmlabyrint, som man kunne gå rundt i. Jeg endte med at købe en poncho, for de lover køligere vejr de næste dage og selvom jeg har en cardigan at tage på, så føler jeg lidt jeg har brug for noget at skifte med. 42 dollars, man kunne også købe to for 80, hvis man vil. Det er altid sjovt, når man støder på disse sjove og anderledes indspark i ens tur rundt. Noget man ikke lige regner med man vil komme til at se. Det har absolut været en god dag, men noget på opleveren og ser frem til hvad i morgen vil bringe.

Get started right away!

What are you waiting for? Capture your adventures in a digital diary that you can share with friends and family. You can switch between any of your devices anytime. Get started in our online web application.