I dag var det meningen, at vi skulle på en tredags tur op og se det berømte Great Barrier Reef, samt den nærliggende ø Lady Musgrave Island, men da vi ankom kl. 6:30 om morgenen, fandt vi ud af, at den tur var blevet aflyst på grund af vejret. Vi blev istedet tilbudt en todages tur på en anden ø ved navn Moreton Island, som vi tog imod, da vi alligevel stod klar med hele oppakningen. Vi satte os på bussen, og ca. 45 minutter senere var vi steget på færgen, på vej mod øen.
signe2703
20 chapters
16 Apr 2020
February 13, 2017
|
Moreton Island, Australien
I dag var det meningen, at vi skulle på en tredags tur op og se det berømte Great Barrier Reef, samt den nærliggende ø Lady Musgrave Island, men da vi ankom kl. 6:30 om morgenen, fandt vi ud af, at den tur var blevet aflyst på grund af vejret. Vi blev istedet tilbudt en todages tur på en anden ø ved navn Moreton Island, som vi tog imod, da vi alligevel stod klar med hele oppakningen. Vi satte os på bussen, og ca. 45 minutter senere var vi steget på færgen, på vej mod øen.
Da vi ankom blev vi mødt af nogle fantastiske guides, som virkelig fik os til at føle os hjemme, og godt tilpas, på vores actionfyldte dag. Vi startede dagen med at få udleveret en våddragt, nogle handsker, snorkeludstyr og svømmefødder, og så hoppede vi i vandet! Vi snorklede ved nogle skibsvrag ved navn "Tangalooma Wrecks", hvor det bugnede med fisk.
Vores guides anbefalede os at lade være med at tage vores undervandskamera med, da det ville distrahere os fra oplevelsen, så nu finder jeg nogle billeder fra der hvor vi snorklede frem, så i kan få en ide af hvordan det så ud.
Da vi var færdige sejlede vi derefter ud to og to i nogle gennemsigtige kajakker, for at kunne se fiskene under os, men dette var dog lidt svært, når man samtidig skulle følge med og styre kajakken.
Da vi blev færdige med at sejle rundt var det tid til frokost, og vores guides havde forberedt nogle "lav-selv" mexicanske pandekager, som lige var det der manglede efter en hård svømme- og kajaktur. Efter vi havde spist fik vi en halv times tid til at plaske lidt i vandet og beundre omgivelserne, før vi skulle videre.
Da maden havde lagt sig skulle vi ud og prøve noget, som igen af os havde hørt om før.. Nemlig sandboarding. Det kunne godt ligne en Australsk version af kælkning, hvis kælkning da foregik med små bræt ned af høje sandbakker. Efter en lang og hård gåtur op til toppen af bakken skulle man lægge sig med maven på brættet, holde fast oppe ved toppen, holde albuerne ude og løfte brættet op foran næsen, så man på den måde undgik at få sand i hovedet idet man gled ned. Den sidste del kunne Camilla og jeg dog ikke helt finde ud af, så lad mig bare slutte af med at sige, at vi stadig finder sand mærkelige steder efter den oplevelse..
Da vi blev færdige med at sandboarde, var vi alle godt trætte, og det passede os derfor perfekt, at det sidste stop på Moreton Island for i dag var tilbage ved det sted vi skulle overnatte. Efter at have ligget ned i en halv times tid tog vi ud til havet, hvor vi svømmede rundt og nød det kølige vand efter at have gået rundt i og kampsvedt under den varme sol. Da vi kom op tog vi et brusebad i det fri med udsigt op til den blå himmel og de smukke træer, hvilket i sig selv var en uforglemmelig oplevelse.
Om aftenen blev der tændt op i grillen, og der var mad for enhver smag. Vores lille gruppe på 10 mand bestod af de tre britere Poppy og Lucy, som var tvillinger, samt deres fætter Matt, to canadiere, som var på deres bryllupsrejse og to amerikanere, en datter og hendes mor, samt vores guides. Den ene af de to guides hed Grant og var en permanent beboer på øen. Han fortalte os om hvordan han blev træt af bureaukratiet i verdenen og derfor valgte at flytte ud på øen. Bagefter viste han os også hans lille containerhus, som han havde købt for 1000 dollars (ca. 5.300kr.) og nu permanent bor i. Han var, med hans egne ord, en hippie, som kunne fortælle en masse spændende historier om hans mange oplevelser på øen. Stemningen ved aftensmadsbordet var høj, og det var meget interessant at debattere politik, levemåder, traditioner, bøger og meget mere, med en så bredt repræsenteret gruppe.
Da klokken nærmede sig ti besluttede vi alle, at det nok ville være en god ide at gå i seng, så vi ville kunne få sovet ud og være klar til vores næste, og sidste, dag på øen.
1.
Så starter eventyret!
2.
Ankomsten "Down Under"
3.
Udforskningen af den indre by
4.
Den botaniske have og Rådhuset
5.
Lone Pine Koala Sanctuary
6.
Kippa Ring
7.
The Glass House Mountains
8.
Moreton Island, dag 1
9.
Moreton Island, dag 2
10.
Eventyr på The Gold Coast
11.
De sidste dage i Australien
12.
Ankomsten til Bangkok
13.
Templerne i Bangkok
14.
Ankomsten til Krabi
15.
Sunset Cruise
16.
Tha Lane Bay discovery tour
17.
Railay Beach
18.
Waree Raksa Thai Spa
19.
Dagstur til Hong Island
20.
De varme kilder, smaragdsøen og tiger cave templet
Create your own travel blog in one step
Share with friends and family to follow your journey
Easy set up, no technical knowledge needed and unlimited storage!