Sabbatår 2017

Da vi ankom til Krabi blev vi straks begejstrede. Den stille by, de rare mennesker og den smukke natur stemte meget bedre overens med vores forventninger til vores tid i Thailand, end Bangkok havde gjort. Det første vi lagde mærke til, var de smukke kalkstensbjerge, som Thailand er kendt for.

Vi blev mødt af en chauffør, som kørte os ud til vandrehjemmet "Green Leaf Guesthouse", som skulle være vores hjem i de næste par uger. Der mødte vi kvinden Natty, som viste os de forskellige ting, man kunne lave i Krabi. Da hun hørte, at vi havde tilbragt hele otte nætter i Bangkok så hun helt chokeret ud, og spurgte os hvordan vi kunne holde det ud. Det bekræftede, hvad vi allerede havde håbet på, nemlig at livsstilen i Krabi var meget mere afslappet.

signe2703

20 chapters

16 Apr 2020

Ankomsten til Krabi

March 04, 2017

|

Krabi, Thailand

Da vi ankom til Krabi blev vi straks begejstrede. Den stille by, de rare mennesker og den smukke natur stemte meget bedre overens med vores forventninger til vores tid i Thailand, end Bangkok havde gjort. Det første vi lagde mærke til, var de smukke kalkstensbjerge, som Thailand er kendt for.

Vi blev mødt af en chauffør, som kørte os ud til vandrehjemmet "Green Leaf Guesthouse", som skulle være vores hjem i de næste par uger. Der mødte vi kvinden Natty, som viste os de forskellige ting, man kunne lave i Krabi. Da hun hørte, at vi havde tilbragt hele otte nætter i Bangkok så hun helt chokeret ud, og spurgte os hvordan vi kunne holde det ud. Det bekræftede, hvad vi allerede havde håbet på, nemlig at livsstilen i Krabi var meget mere afslappet.

Den næste dag valgte vi at tage til stranden. Taxaer var der ikke mange af, så vi valgte at tage bussen, og med "bussen" mener jeg en gammel pickup truck med tag på. Vi betalte 20 baht (4kr hver) for den 2,5km lange tur til stranden, og så gik det ellers derudaf.

Da vi ankom, blev vi mødt af restauranter, boder og en af de smukkeste strande vi endnu havde set. Kæmpe kalkstensbjerge prydede kysten, og de famøse long-tail både flød fredeligt på vandet. Vandet var dejlig varmt, og vi nød at bruge dagen på at dase på stranden.

Contact:
download from App storedownload from Google play

© 2024 Travel Diaries. All rights reserved.