Sabbatår 2017

Med ti dage tilbage i Krabi, ville vi gerne nå at kajakke en sidste gang. Vi valgte derfor at tage på en dagstur ud til den smukke Hong Island, hvor vi både fik mulighed for at kajakke og snorkle. Turen startede med, at vi blev hentet på vores hotel, hvorefter vi på en longtail båd blev bragt ud til en strand. Det var en idyllisk lille strand, hvor der var mulighed for at snorkle eller udforske nærområdet. Vi forsøgte os først med udforskningen, men efter et grimt møde med nogle vrede ildmyrer vandt fornuften over eventyrlysten.

signe2703

20 chapters

16 Apr 2020

Dagstur til Hong Island

March 14, 2017

|

Krabi, Thailand

Med ti dage tilbage i Krabi, ville vi gerne nå at kajakke en sidste gang. Vi valgte derfor at tage på en dagstur ud til den smukke Hong Island, hvor vi både fik mulighed for at kajakke og snorkle. Turen startede med, at vi blev hentet på vores hotel, hvorefter vi på en longtail båd blev bragt ud til en strand. Det var en idyllisk lille strand, hvor der var mulighed for at snorkle eller udforske nærområdet. Vi forsøgte os først med udforskningen, men efter et grimt møde med nogle vrede ildmyrer vandt fornuften over eventyrlysten.


Vi tilbragte derefter resten af tiden på den lille strand med at snorkle, indtil vores guide kaldte og turen gik videre. Det næste stop var ved en strand kaldet Tubkaek. Her fik vi lidt praktiske informationer samt besked om, at det var her, vi ville spise frokost og tilbringe resten af dagen. Men nu til det sjove. Selve kajakturen.

Camilla delte en kajak med vores guide, og Frederik og jeg delte en kajak. Der var kun et andet par med os, men de var lokale, og vandt til at kajakke, så de roede for dem selv.

På turen rundt om Hong Island så vi blandt andet det smukke kystlandskab og den berømte lagune, hvor man ved lavvande rigtig kunne få dyrelivet i havet at se. Inde i lagunen lå der en mangrove skov, som vi, på grund af lavvande, ikke fik set på vores sidste kajaktur. Denne gang var vi dog så heldige, at der var højvande, så mangroveskoven fik vi også lov til at ro igennem.

Et andet interessant stop på turen var hulerne, hvor en særlig fugl, som kun findes i sydøstasien, kaldet en grågumpet salangan, laver sine reder. Disse reder er lavet af størknet spyt og er efter sigende utrolig velsmagende og nærende. Man bruger disse reder i en ret kaldet fugleredesuppe, som er en dyr delikatesse i Kina specielt, og et enkelt kilo kan blive solgt for så meget som 13.000kr.

Da vi havde roet rundt om øen vendte vi tilbage til Tubkaek hvor vi spiste en lækker frokost sammen med vores guide. Derefter fik vi de sidste par timer til at lave det vi havde lyst til, så vi tog ud at snorkle ved stranden, eftersom der var rigtig mange fisk.

Vi var godt trætte da vi kom tilbage til hotellet efter en lang og dejlig dag.

Contact:
download from App storedownload from Google play

© 2024 Travel Diaries. All rights reserved.