Stavangerfjord, lørdag 9. juni 1962 – så kom jeg af sted.
Anna og Anders Tora og Vagn kørte mig til København. Turen gik godt.
Vi kørte fra Lemvig kl. 6.30, gjorde et lille ophold i Jelling, hvor vi sad ved en af højene, sad og spiste et stykke mad.
Vejret var godt. Kl. 10,45 var vi ved St. Bælt, vi skulle over kl. 11.30.
Billetten havde vi, så det gik glat.
Det var en dejlig sejltur, vi fik en kop kaffe ombord.
jeslauritsen
10 chapters
16 Apr 2020
June 09, 1962
|
København
Stavangerfjord, lørdag 9. juni 1962 – så kom jeg af sted.
Anna og Anders Tora og Vagn kørte mig til København. Turen gik godt.
Vi kørte fra Lemvig kl. 6.30, gjorde et lille ophold i Jelling, hvor vi sad ved en af højene, sad og spiste et stykke mad.
Vejret var godt. Kl. 10,45 var vi ved St. Bælt, vi skulle over kl. 11.30.
Billetten havde vi, så det gik glat.
Det var en dejlig sejltur, vi fik en kop kaffe ombord.
Så kørte vi lige derfra til København, igennem Vesterbrogade over Raadhuspladsen mod Voldgade og ud til Frihavnen med mine kufferter. Derfra skulle vi så til Hareskoven, alt ser så nemt ud, når man ser på kortet; men vi drejede nok et par ekstra gange, vi kom til Holte og nordom Furesøen, hvad der nok ikke var nærmeste vej; men fandt alligevel temmelig hurtig til Hareskoven og Skovmose Sidealle.
Kl. var 17, den tid de ventede os, vi blev godt modtaget og fik middagsmad, snakkede, så lidt fjernsyn og kom alle i seng.
Inger kørte os til Frihavnen næste morgen, jeg skulle være der kl. 9. Båden skulle sejle kl. 1; men da jeg skulle have pas og billet efterset, viste det sig at mit (visum) pas ikke var i orden. Jeg havde kun været på den Canadiske Ambassade.
Jeg tænkte ikke gode tanker om Lehmann Jensen, som havde ordnet min billet, de spurgte også om han havde set mit pas, siden jeg
havde været i ambassaden, det havde han.
De gjorde alt for mig, skønt det var lørdag og ambassaden var lukket, fik de forbindelse med en dame, som ordnede visum og fik hende til at tage derhen.
De råbte så til mig: ”Fru Lauritsen, nu skal De skynde dem hen i ambassaden, der holder en taxa her udenfor og der skal én følge med dem derhen, der kan tale engelsk.”
Da var klokken knap ti, men de sagde, at båden var 20 minutter forsinket.
Vi kom hurtigt af sted, stod lidt udenfor bygningen, inden damen kom løbende, hun havde ikke kunnet få en taxa. Hun var venlig og det var snart ordnet og vi kom tilbage til Frihavnen. De andre – som var med mig – havde haft god tid til at få skibet set efter; medens jeg sad derinde og vidste ikke om jeg skulle til Lemvig eller Amerika. Knap efter, at jeg kom ombord, sejlede båden. Der var musik og alt var meget festligt. jeg var glad for, at jeg nåede at komme med.
Vi spiste middag kl. 18. Morgenmad kl. 8 og frokost kl. 12.
Create your own travel blog in one step
Share with friends and family to follow your journey
Easy set up, no technical knowledge needed and unlimited storage!