Lørdag den 1/9 kørte vi til Páber lige mod syd – ikke langt fra USA´s grænse. Vi besøgte et farmerpar ”Hauggaard.
Det var en lang tur ca. 200 miles fra Calgary, dernede var det meget fladt land og de dyrkede sukkerroer til fabrik. de havde en tysk familie, det år, til at passe roerne ca. 20 tdr. land. De kunne vande dem, fra en kanal blev vandet ledet ind i små grøfter og derfra kunne de overrisle marken. De havde ikke vand til husholdningen; men hentede det inde i byen ”Letbridge”, det er et meget stort problem i Canada – med vandet, jorden er ikke til at bore i til almindelige brønde.
Kirstine og Niels købte agurker og majs hos en japansk familie, som boede i nærheden. Det frøs den søndag, så en gartner, der dyrkede frilandstomater sendte bud til folk deromkring, at de kunne plukke tomater på hans mark, da de ville fryse om natten.
I ugen derefter frøs det en del og d. 7. september var det snestorm om morgenen og sneen lå overalt i haven, på træerne og på trådene. jeg var til damefrisør om formiddagen og havde fået håret vasket, så gik strømmen væk og jeg måtte gå hjem og komme igen.
9/9 – Vi var på besøg alle – også børnene – hos Ellen og Regnar Slots, vi fik ægte dansk hønsekødsuppe med boller.
Søndag 10/9 kørte vi op til Alfred og Maren Christensen, vi skulle være der kl. 12. Det så hel dansk ud med have og træer omkring huset.
Huset var ikke stort, stue, soveværelse, badeværelse og et stort køkken. 2 værelser ovenpå og kælder under. De har lidt fedekvæg, ellers ingen dyr; men en masse korn, de havde begyndt at høste, vi kørte en tur rundt om en hvedemark på 60 tdr. land.
Vi besøgte Marens brødre Gunnar og Laust Leth, som har en malkefarm. De havde godt hundrede sortbrogede køer, der gik i en lille indhegning, hvor de blev fodret med grønt. De kom ind i en malkestald og blev malket 4 ad gangen. Mælken gik i rør til tanken, blev afhentet hver anden dag. Køerne fik kraftfoder, mens de blev malkede. der var et stort skur, køerne kunne være inde i hvis det blev for koldt ude. de fik også hø og halm. Alfred Christensen og brødrene Leth havde købt to store høstmaskiner 10.000 dl. pr. stk. Vi så ret store dansk- amerikanske landbrug den dag
Canadierne havde ikke brugt meget at lave haver og plante træer, de ville ikke først rydde jorden og så plante igen; men de seneste r begyndte de alligevel at lave haver. De lærte af danskerne
jeslauritsen
10 chapters
16 Apr 2020
September 01, 1962
|
Calgary

Vi fik fint vejr igen, ca. 25 graders varme om dagen, køligere om natten, der er ikke mange blomster tilbage, frosten havde ødelagt dem, Jeg var med på farmen hos Kristian og samle kartofler op, som Kirstine og Niels havde der og de fik dem i en jordkælder som Kristian har.
Niels arbejder for tiden i en by som hedder ”Medicin Hat” og som ligger ca. 200 km. fra Calgary, han kommer hjem i weekenden. Den 23. sep. var vi kørende en tur op i bjergene, det var en skøn tur, træerne står med efterårsfarver – i alle nuancer og da det var dejligt solskin, var alt så pænt. der var en masse biler ved floden, alle vegne hvor der kunne fiskes: der var mange bævere damme, bæverne laver et hegn af grene og buske og træer visner. jeg har set i TV herovre hvordan bæverne arbejder med grene og stammer.
25. sep. Paul har fået en cykel, den kostede 42,75 dl.; men han kan endnu ikke cykle, han er bange han skal slå sig, det kommer nok.
Lørdag den 30. sep. kom Svend – Kai´s bror – om aftenen kom Henry og Haldis, så der var en ordentlig snak.
Om søndagen var vi hos en dansk familie og drikke kaffe. Vi kørte snart hjem og spiste tidligt, Svend skulle køre hjem til Edmonton. Han befinder sig godt i Canada. Der er mange danskere i Edmonton og en dansk præst. Svend er fodermester på en af statens institutioner, vist på et sindssygehospital.
15. oktober – Niels er færdig med arbejdet i ”Medicin Hat” og så skulle han have ferie og vi skal så ud at køre en tur
Create your own travel blog in one step
Share with friends and family to follow your journey
Easy set up, no technical knowledge needed and unlimited storage!