Efter en god nats søvn kunne vi fortsætte mod vest. Vi lavede fotostop ved Ellis River, en flod der løber gennem en masse meget store flotte klippestykker, som vi kunne kravle ud på og se selve strømmen. Resten af vejen var en meget smuk, snoet bjergvej med de mest underskønne glimt af floder og bjergsider. Da vi når vestkysten ved Stillehavet begynder der at dukke skilte op (gamle) med tzunami-varsler og ulvevarsler. Heldigvis så vi ingen af delene. Vi var heldige at få nogle af de sidste pladser på Crystal Cove Campside. Herfra gik vi ind til byen, men det var nu en lang og varm tur for at se en lille by. Vi fik også handlet, og ville tage en taxi hjem. En lokal var så sød at tilkalde en, den eneste der var. Vi ventede 20 minutter, den kom ikke. Nogle unge fyre var søde at kalde op igen, men det endte med at de kørte os hjem. De var strandet i byen efter surfing, fordi vejen var lukket mod Victoria efter trafikuheld. De var rigtig søde at snakke med. I det hele taget er folk her meget venlige. Da vi skulle grille aftensmad på en primitiv udendørsgrill, ville det ikke rigtigt lykkes. Så kom bagboen og tilbød deres gasgrill. Senere gik vi ned til stranden, som selvfølgelig er Stillehavet, men den ligger i læ af nogle øer. Solnedgangen var meget smuk